Hvor skal jeg hostes
Eftersøgningen efter et ordentligt sted at hoste mine hjemmesider fortsætter. Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke er særlig begejstret for Servage.NET. Jeg har så prøvet på det sidste DreamHost.
DreamHost (som har ry for at oversælge – dvs. sælge f.eks. harddisk-plads på deres servere, som de egentlig ikke har) har deres servere til at stå i USA. Og selvom jeg faktisk synes at de gør det meget godt (og så er der rigtig mange muligheder) – så er der desværre for langt. Det går ud over hastigheden. Problemet her er egentlig IP-protokollen – fordi alle pakker skal kontrolleres. Det tager tid, når en ping-roundtrip hedder ca. 170 ms.
Så lige nu har jeg flyttet mine hjemmesider over til eUKhost ltd. Dette firma har deres servere til at stå i Bluesquare Datacenter, Maidenhead, Berkshire, UK. Det betyder at ping-tiderne typisk er nede på ca 50 ms. Det er ikke så godt som en webhost der har sine servere til at stå i Danmark. Men, jeg mener det er acceptabelt.
Ulempen (i forhold til Dreamhost) er, at der ikke er nær så meget plads, og nær så meget datatrafik. Til gengæld har de et godt kontrolpanel (cPanel), ImageMagick, telefonsupport, og ry for at svare hurtigt på support-henvendelser (hvilket også er min erfaring indtil videre). Og så har de dels 30 dages prøvetid delsderudover Any Time Money Back-garanti – dvs. selvom man forudbetaler for et år, kan man når som helst pakke sine sidder sammen og flytte, så får man penge tilbage for de måneder man ikke har brugt. Det kunne de danske webhosts godt lære noget af. Nogen der vil være med til at starte det perfekte webhostfirma?
Og pudsigt nok, så har masser af de udenlandske hosts jeg har kigget på en eller anden båndbredde begrænsning – dvs. begrænsning på hvor meget du må overføre i løbet af f.eks. en måned. Det synes jeg er meget fair – i stedet for de danske som reklamerer med ubegrænset – for ubegrænset findes bare ikke.
Men, hvis der er nogen der kan foreslå mig nogen her i Danmark, som kan tilbyde noget i retning af:
- 2-4 GB disk plads
- 10GB traffik
- Op til 10-15 add-on domains som gør at man kan køre 10-15 forskellige websites i alt – dvs. de peger på forskellige foldere
- Muligheden for at bruge egne NameServere (f.eks. http://www.gratisdns.dk)
- Op til 30 MySQL databaser
- Subdomæner der kan pege på forskellige foldere
- 10 FTP-brugere der kan få adgang til hinandens foldere
- PHP (5.2.0 eller nyere)
- ImageMagick (oftest her de hosts jeg kigger på falder igennem) / GD
- PHP memory limit ikke under 32 MB (for at understøtte TYPO3)
- SFTP support (kan undværes)
- SSH/Shell/Shared SSL (kan undværes)