Tag backup on-line

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvor vigtigt det er at tage backup. Måden jeg beskrev i det indlæg benyttede sig af ganske almindelig FTP. Desværre er det ikke super-mange webhosts der tillader at du kan bruge pladsen til backup – hvis man lige er opmærksom og læser deres TOS – Terms of Service.

Efterfølgende har jeg været en smule på udkig efter noget der er lidt "sofistikeret".

Jeg har ganske kort forsøgt mig med keepit – men, det faldt ikke lige i helt god jord. Bl.a. kan man ikke lave en simpel restore af en enkelt fil… Det virker for mig dybt tåbelig. Men, firmaet/programmet skulle vist også være ret nyt, så måske de snart er klar med det.

Til gengæld fandt jeg så i dag iDrive – og er indtil videre rigtig positivt overrasket. iDrive har en muligehed for at man kan få en 2 GB gratis konto – så det har jeg prøvet indtil videre.

Det jeg godt kan li’ er:

1) Deres backup-software fungerer rigtig godt synes jeg.

2008-05-11_211943

Det er nemt at vælge foldere/mapper, og når man har gjort det – så klikker man på "Backup" – og selve backup’en går igang.

2008-05-11_203124

2) Restore er fantastisk simpel.

2008-05-11_212109

Vælg den/de filer du gerne vil restore (og ja – selvfølgelig enkeltfiler – hvad ellers). Klik på restore. Vælg hvor den skal restores – det kan være enten originalplacering eller til en anden destination. Og så går selve restoreprocessen igang.

2008-05-11_212130 2008-05-11_212147

3) Du har mulighed for at restore tidligere versioner (versioning).

2008-05-11_212244

4) Du kan sætte programmet op til "Continuous Backup" – det vil sige kontinuerlig backup hvor programmet tager backup hvert 10. minut. Så sidder du og arbejder på dine filer – så burde ændringer bliver taget med i backup hvert 10. minut – for programmet kan, efter sigende, tage backup af åbne filer (har jeg dog ikke testet).

5) Og så kan du selvfølgelig schedulere din backup til at køre som du vil (stort set).

2008-05-11_212542

Jeg har indtil videre bare registret mig til den gratis 2 GB udgave – men, hvis jeg fortsætter med at synes det er godt – så nupper jeg nok betalingsudgaven med ubegrænset plads (i praksis 150 GB plads og 100 GB bandwith om dagen iflg. deres TOS).

Opdatering 12.05.2008: Hastigheden synes jeg er OK. Jeg har p.t. en ADSL-forbindelse der iflg. TDCs hastighedstest yder 3490/643. Denne kan programmet udnytte med 236/342 (har dog set upload på ca. 420). Ikke imponerende – der er vist basis for et par ekstra tests.

Mærker fra Technorati: ,,,

Leave a Comment